Grarup Kirke er en lille, men flot hvidkalket kirke på toppen af en høj, og er en af Næssets mindste kirker og den mindste af de middelalderlige kirker. På første blik lægges der ikke mærke til denne kirkes besynderligheder, som den nu tager sig ud blytækt og hvidkalket. Kikkes der nærmere på bygningen, opdager man, at Grarup Kirke er en af de såkaldte ”skæve kirker”. Det vil sige, at Grarup Kirke har tårnet i den ”forkerte” side. Normalt har en kirke et tårn mod vest, Grarup derimod har tårnet i øst. Det betyder, at alterrummet befinder sig i et rum i tårnet.
Kirken blev bygget omkring år 1200 i romansk stil som en enskibet filialkirke til Starup Kirke. Den fik i løbet af 1400-tallet et tårn. Hvorfor dette blev bygget i øst og ikke, som normal i vest, vides ikke. Samtidig med bygningen af tårnet blev koret også forlænget. Triumfbuen, overgangen fra skibet til koret blev ligeledes moderniseret. Den oprindelige romanske rundbue blev erstattet af 1400-tallets gotiske spidsbue. Loftet på koret og alterrummet blev forsynet med gotiske hvælvinger. Et sakristi på nordsiden blev også tilføjet til kirken.
Interiøret er præget af den gennemgribende restaurering kirken gennemgik i 1951. Alter og prædikestol er således begge fra den tid. På alteret står et smukt krucifiks af keramik. Orglet i Grarup Kirke er en kulturhistorisk skat. Det er et guldalderorgel. Orglet blev bygget til det Kongelige Teater i København i 1841 af den anerkendte orgelmager Frederik H. Ramus. Ad omveje kom orglet først til Vodder Kirker for så i 1951 at komme til Grarup. Orglet blev totalrestaureret og i dele rekonstrueret i 2006 af Olav Haugland.
Jomfru Maria med Jesusbarnet er et sengotisk træskærerarbejde fra slutningen af 1400-tallet. I våbenhuset kan man se en samtidig figur af en biskop.
Døbefonten i Grarup Kirke er en meget typisk romansk granitdøbefont.